Den danske, ortodokse munk Fotius, af nogle bedre
kendt under sit borgerlige navn Ole Frederik Stjernfelt, døde tirsdag den 10.
juli 2018 på Parakletens Kloster i Grækenland. Han blev 79 år.
Munk Fotius fremstod gennem hele sit voksne liv som et
helt usædvanligt menneske og en ganske enestående personlighed i dansk
kirkeliv; og på trods af, at han de seneste 35 år har opholdt sig langt fra
Danmark, har han haft stor betydning for kristne miljøer her i landet.
Ole Frederik Stjernfelt blev født den 24. juli 1938 i
Viborg. Han var en efternøler og allerede som barn noget af en enspænder. Han
udtrykker det selv sådan her: ”Jeg virkede gammelklog fra tidlig Alder”. Og
dertil: ”Jeg var sær og vilde ikke Mangt og Meget”.
Stjernfelts barndomhjem var ikke påfaldende kristent.
Selv beskriver han det som ”afsvækket gammel Kirkelighed”, hvor ”Kirkegang var
sjælden, men ikke utænkelig”. Imidlertid blev kristentroen alvor for unge Ole
Frederik, da han var 16 år gammel. Atter en gang med hans egne ord: ”Det betød
et mægtigt Forår for mig”.
Herefter var det naturlige valg af studium teologien.
Studenten blev i Aarhus hurtigt del af den såkaldt højkirkelige bevægelse og
knyttet til grupperingen Theologisk Oratorium. Han fordybede sig i tidebønner,
og han knyttede sig til nogle af professorerne på det teologiske fakultet, ikke
mindst Regin Prenter.
I året 1964 blev den økumeniske Faith-and-Order
kommissions møde afholdt i Aarhus. Student Stjernfelt medvirkede som assistent,
og her stiftede han bekendtskab med repræsentanter for Den Ortodokse Kirke,
ikke mindst den græske Metropolit Emilianos, hvilket mange år senere skulle
vise sig at få afgørende betydning.
Ole Frederik Stjernfelt blev teologisk kandidat i maj
1966 og gennemførte Pastoralseminariet samme efterår. I 1967 blev han ordineret
i Viborg Domkirke af Biskop Christian Baun, den eneste danske biskop, som
fortsat afviste at ordinere kvinder til præstelig tjeneste. Efter ordination
blev Stjernfelt tilsat som præst i folkekirken, nærmere bestemt Taarnby Sogn på
Amager.
Stjernfelt varetog præstetjenesten på Amager gennem 17
år. Gennem alle årene var hans bestræbelse at medvirke til at ”genoplive
Apostlenes Tro og Tilbedelse”, som det hed i et brev til Metropolit Emilianos i
1981. Metropolitten havde siden 1964 være Stjernfelts rådgiver og kontakt til
den ortodokse verden. I samme brev hed det, at denne bestræbelse ”forekommer
mig ikke at have Udsigt til at lykkes, for der mangler Godkendelse og
Forståelse, både fra mine kirkelige Foresatte og fra Folket”.
Frustrationen og skuffelsen over udviklingen i
folkekirken tog til de følgende år; og efter 3 måneders ophold i Grækenland i
sommeren 1984, på anbefaling af Metropolit Emilianos, skrev Stjernfelt til
Københavns daværende biskop, Ole Bertelsen: ”Efter elleve Ugers Ophold i
Parakletens Kloster i Oropos på Attika står det klart, at jeg vil søge mig
frigjort fra mit Embede i Taarnby for at rejse til Klosteret og dér indgå i Den
Ortodokse Kirke”.
Resten er historie: Den 29. december 1985 blev Ole
Frederik Stjernfelt modtaget ved dåb i Den Ortodokse Kirke og modtog navnet
Fotius. De følgende to år havde han fortsat gæstestatus, men den 2. februar
1988 blev han tonsureret som munk i Parakletens Kloster, hvor han siden har
boet, kun afbrudt af kortere besøg i Danmark, hvor han dels gennem alle årene
bevarede kontakten til sin tidligere menighed og til sine mange, gamle venner i
de (høj-)kirkelige miljøer, dels og ikke mindst støttede og var til stor hjælp
for det ortodokse miljø, særligt ved etableringen af Den Ortodokse Kirke i Danmark
– Gudsmoders Beskyttelses Menighed, først i Lyngby, nu på Østerbro i København.
Munk Fotius har gennem alle årene arbejdet med
oversættelser af Den Ortodokse Kirkes tekster til dansk. Og han har skrevet en
lang række små og større teologiske traktater, hvori han udfolder forskellige
aspekter af den ortodokse tro og teologi. I 2013 udkom, hvad han selv
betragtede som sit livsværk: En dansk oversættelse af det græske Synaxarion, et
”helgen-leksikon” med levnedsbeskrivelser af de hellige, som vi mindes hver dag
i kirkeåret. En skat for den danske kristenhed!
Gennem de næsten 35 år, hvor Munk Fotius var borte fra
Danmark, opretholdt han en omfattende brev-korrespondance med et stort antal
mennesker. Han nummererede omhyggeligt sine breve; det sidste brev, jeg selv
modtog, var nr. 20.657! Hans breve var altid håndskrevne, ligesom i øvrigt de
nævnte traktater (som så kunne kopieres), med sirlig skrift og med stædig
bevarelse af den stavemåde, som var gældende før 1948, hvor ét markant træk er
at skrive alle navneord med stort begyndelsesbogstav. Man var ingen modernist,
heller ikke i sprogbrugen.
Munk Fotius blev begravet dagen efter sin hensoven,
onsdag den 11. juli kl. 8.00 i Parakletens Kloster. På samme tidspunkt blev der
læst Parastos (bøn for hensovne) for ham i Danmark i Gudsmoders Beskyttelses
Menighed. Et antal præster og andre gamle venner rundt i Danmark havde givet
udtryk for, at de ville deltage i bønnen på samme tidspunkt fra dér, hvor de
hver især befandt sig rundt i landet, sådan at Munk Fotius / Ole Frederik
Stjernfelt blev ledsaget af bønner, ikke alene fra sine klosterbrødre i
Grækenland, men også fra venner i Danmark, ledsaget på sin vej fra denne verden
til den næste.
Må Gud tage imod Munk Fotius i Sit Rige!
af f. Poul
Emner: Munk Fotius
Denne hjemmesides indhold må ikke genbruges i fuld
længde andre steder uden forudgående aftale.
Synaxariet
Synaxariet er oversat til dansk af munk Fotius.
L
Δεν υπάρχουν σχόλια:
Δημοσίευση σχολίου